En ung studine bliver fundet myrdet på sin psykoanalytikers konsultationssofa, og psykoanalytikeren er naturligvis den nærmest mistænkte. En kvindelig professor som er hans trofaste veninde tror på hans uskyld og kaster sig ud i efterforskningsarbejdet. Dette gør hun på en temmelig næsvis måde, og forfatteren lader hende klare arbejdet meget bedre end politiet. Til trods for at trådene er håbløst indviklede, gætter hun gåden pr. omgående, og reder dem derefter ud. Hun virker så trættende og kedsommelig, at man mister enhver lyst til at læse videre. Man kan bære over med adskilligt i en kriminalroman, men når den ikke har et fnug af spænding, synes noget af ideen at være bortfaldet. Lidt komisk er det dog at psykoanalytikeren bliver latterliggjort - ufrivillig fra forfatterens side. Unødvendig anskaffelse.