Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Angelina ballerina


Beskrivelse


Billedbog. Den lille musepige Angelina er så vild med at danse, at hun glemmer både skole og pligter, indtil hendes far lader hende få lov til at gå til dans.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2002

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 21. feb. 2002

2 puttenuttede billedbøger om musen Angelina. Serien er slået stort op i USA med både film og legetøj, men jeg tror ikke på stor gennemslagskraft herhjemme. I Angelina Ballerina møder vi musepigen, som dagdrømmer om en dansekarriere og derfor glemmer alt om skole og pligter. Hendes forstående museforældre lader hende omsider gå på balletskole, hvorefter hun bliver mønstermus. I efterfølgeren Angelina får en lillesøster står balletmusen overfor en ny udfordring, nemlig at være storesøster. Hele familien er mere interesseret i den lille ny end i Angelinas optræden. Familien forsikrer hende om det modsatte, og igen er den letkøbte løsning svaret, og alt ender i fryd og gammen. 2 rigtige pigebøger med genkendeligt konfliktstof, hvor musefamilien giver fine identifikationsmuligheder. Illustrationerne er tilsvarende søde og vil virke meget appellerende på målgruppen, idet de hovedsageligt pastelfarvede blyantstegninger er rige på pigede detaljer som blomster, flæser og sløjfer. Bøgerne kan tidligst selvlæses fra 3. klasse, men finder sin målgruppe blandt 4-7-årige piger og er dermed mest "sidde på skødet-bøger".


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2002

af

af

Susanne Thøfner

d. 21. feb. 2002

De to billedbøger om musepigen Angelina foregår i et hyggeligt og lidt gammeldags engelsk univers. De nuttede og detaljerige pennetegninger er farvelagt med sarte pastelfarver, og de passer fint til de venlige små fortællinger. Teksten er mundret og forholdsvis kortfattet. Angelina Ballerina, som tidligere er udgivet på dansk i 1991, fortæller om den lille musepige, der er så vild med at danse, at hun glemmer både skole og pligter, indtil hendes far lader hende få danseundervisning. Angelina får en lillesøster fortæller, hvordan også en lille musepige kan blive jaloux, når hun føler, at hverken forældre eller bedsteforældre rigtig har tid til hende mere. Her er tale om et par søde, stilfærdige billedbøger, der vil virke tiltalende på de børn og voksne, der er ude efter bøger med en fornuftig undertone og uden for meget dramatik og uhygge, og med sine lyserøde balletskørter vil den lille mus nok især falde i pigernes smag. Til oplæsning fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael

d. 18. dec. 2018

Angelina er en ustyrlig dansemus. Hun elsker at danse og er så optaget af det, at hun glemmer alt andet: Skolen, venner, rodet på sit værelse. Selv om natten drømmer hun om at danse. Hun ertil stor irritation for sine omgivelser. Til sidst må museforældrene Musenfryd foretage sig noget. Heldigvis træffer de en fornuftig beslutning. De melder hende ind i en balletskole hos frøkenPiruetta. Her får hun afløb for sin danseenergi. Hun danser hver dag og har store evner. Hjemme klarer hun sine daglige forpligtelser. Det er derfor ingen overraskelse, at hun ender som en dygtig,anerkendt og berømt ballerina. Selve historien er lidt banal og forudsigelig, men illustrationerne opvejer denne mangel. I en gammeldags engelsk tegnestil skabes et gammeldags engelsk cottagemiljø,hvor vi møder påklædte børne- og voksenmus. Et univers, der kalder på beskytterinstinktet. Det er ikke kun Angelina, der er fuld af spræl. Hendes hjem lyser af fantasi, aktivitet (især i køkkenet)og vitalitet. Så velhandling som illustrationer er præget af en engageret sødme. De detaljerige douce tegninger (og omslag) er sjove og menneskeagtige. Det er et udmærket stykke underholdning medhip til forholdet mellem daglige forpligtelser og store ambitioner. For dyreinteresserede børn fra 4 år. Jeg gætter på, det er en pigebilledbog.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Billedbogen fortæller om den lille musepige Angelina, der danser hele dagen og glemmer alt andet bare for at danse - til stor irritation for musemor. Men musefar har en løsning klar: Han køberballetkjole til Angelina, melder hende ind på balletskolen, og bogen slutter med hendes succes som balletstjerne. - Der er meget søde og blide illustrationer, hvoraf en del er helsider, -interiøret er menneskeligt og nydeligt, omhyggeligt tegnet og dækket med pastelfarver. Teksten fortællende og ligetil for oplæseren, uden stor spænding og engagement. Sødt og blidt og egentlig ogsålidt ligegyldigt. Billedbogen har ingen pædagogisk funktion, men egner sig godt til en hyggestund før skolealderen.


Weekendavisen

d. 10. apr. 1992

af

af

Marie Tetzlaff

d. 10. apr. 1992