Arkitektur som synlig tale

Bogen beskæftiger sig ambitiøst og på et højt abstraktionsniveau med et område af arkitektur- og kunsthistorien, man kunne kalde arkitekturfænomenologi eller arkitekturantropologi. Målgruppen vil være at finde blandt studerende på universitetsniveau, forskere, kunsthistorikere og andre med en særlig interesse for seriøse genskrivninger af arkitekturhistorien.

Professor, dr.phil. Lise Bek har i flere værker beskæftiget sig med renæssancen, og i denne nytolkning af arkitekturhistorien fra antikken til modernismen ser hun da også renæssancens paradigmeskift som den omdrejningsaksel, der fik stor betydning for en ny virkelighedsforståelse. Hendes tese er at der opstod en ny synsmæssig måde at betragte arkitekturen, landskabet og byen på, som fjernede sig fra fortidens religiøst funderede symbolopfattelse og blev afhængig af den til enhver tid gældende kulturmæssige konvention. Det nye opstod i måden at se og opfatte rum på i arkitekturen og omverden, og med den "brille" på, tolker og forklarer hun den danske og europæiske arkitektur ud fra ideer og historie i stedet for som udelukkende udtryk for form og funktion.

Værket ligger tankemæssigt i forlængelse af forfatterens banebrydende Virkeligheden i kunstens spejl, 1988, som findes på de større biblioteker.

Det smukt layoutede og illustrerede værk er særdeles krævende læsning, men der er tale om et betydningsfuldt og vægtigt værk, som tilbyder en ny synsvinkel som udgangspunkt for forståelse af arkitekturhistorien.

Læs hele vurderingen