Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Asta og Max


Beskrivelse


Astas far er skrædder. Han skal i krig mod preusserne og være officer for Max, som bliver Astas kæreste. Vinteren er hård. Kommer de levende hjem fra krigen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2014

af

af

Karsten Boll

d. 21. aug. 2014

Bogen kan anvendes som supplerende skønlitterær læsning til emnet omkring Dannevirke og Dybbøl 1864 i skolens pædagogiske læringscenter, læsebånd og interesselæsning af børnebibliotekets brugere. Bogen knytter sig til historiesystemet Indblik og udsyn fra Meloni. Forsideillustrationen er todelt - dels en tegning af skanserne ved Dybbøl og dels af historien om vores hovedpersoner.

På 24 sider fortælles om Astas far, der er skrædder, men samtidig officer - og Max, som Asta bliver forelsket i. Astas far og Max skal begge i krig mod preusserne. Fortællingen giver et fint indblik i det indgreb, der er i hverdagen samt de dilemmaer, soldaterne også kom til at stå i, når man pludselig står over for naboens søn, der kæmper på fjendens side. Steen Andersens tegninger understøtter fint handling og stemning i historien. Bagest er der syv siders fakta med billeder og malerier samt henvisning til museer og relevante bøger om emnet for børn. Sprogligt er den fiktive tekst let at læse - med mange helsætninger. Fakta-delen er lidt sværere.

Der findes For Gud, konge og fædreland (01/39), målgruppe 5.-6. klasse, der er lidt sværere end denne. Ellers skal vi tilbage til 1980'erne for at finde børnelitteratur om emnet.

Udmærket skønlitterært supplement til læsning om krigen 1864 med et kort faktaafsnit. Til skolens PLC og børnebiblioteket efter behov.