Atlantis

Gåden om Atlantis har gennem tiderne fascineret mange, her er den brugt som udgangspunkt for Ragnhild Bach Ølgaards nye børnebog. Købmanden Ethbaal sejler rundt i Middelhavet og bringer rigdomme til hjembyen Byblos. En dag er hans søn Joram stor nok til at komme med, søsteren Jesabel er misundelig og sniger sig med om bord, under en storm forliser skibet, og som de eneste overlevende kommer de til resterne af det sagnomspundne Atlantis. På Atlantis bliver de involveret i et oprør, der truer landets indbyggere, samtidig er øens vulkan i udbrud og øen bliver til sidst udslettet. De to børn overlever sammen med en pige, som sønnen har forelsket sig i og lykkelige vender de tilbage til Byblos. Der sker en masse i bogen skibsforlis, oprør, vulkanudbrud, spirende kærlighed og opdagelse af det andet køn. Ttrods det og det meget velformulerede sprog er den lidt kedelig at læse, personerne får ikke rigtig karakter. Genremæssigt må den betegnes som et eventyr. Forfatteren debuterede i 1995 med den meget roste Torneroseslottet, i 1996 kom Ulykkerne og miraklerne og i 1997 Vandslottet Hun illustrerer selv sine bøger ligesom hun har tegnet et meget farvestrålende om slag til Atlantis.

Læs hele vurderingen

Det begynder lovende. I en række korte kapitler præsenteres vi for bogens hovedpersoner, der er placeret i et land og i en tidsregning, som kunne være antikkens Grækenland. Jesabel og Joram er børn af en rig handelsmand, og på en sørejse ender de som eneste overlevende på resterne af Atlantis. Her accelererer handlingen, og i et sandt virvar af oprørske slaver, rivaliserende tronranere, kæmpeblæksprutter, vulkanudbrud, troldkvinder og hemmelighedsfuld teknik lykkes det de to unge at blive forelskede - hver for sig - og Jesabel bliver endda med barn. Hendes elskede dør dog under landets endelige undergang, men hun klarer sig og bliver gift med kongen af Israel, som ønsket af hendes far. Teksten kan læses fra ca. 14 år, og en del elever vil nok blive fanget ind af de mange eventyrlige begivenheder, men historien bliver på overfladen. Personerne bliver ikke rigtig vedkommende, og de mange sidehandlinger udnyttes ikke fuldt ud, og opleves derfor mest som postulater. Som læser er man derfor stadig nysgerrig og lidt utilfredsstillet efter sidste side.

Læs hele vurderingen