Bøger / faglitteratur til børn / undervisnings-materiale

Australien


Beskrivelse


Om kænguru, koala, næbdyr, krokodille, emu og kakadue samt om landets geografi, historie og befolkning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 1997

af

af

Eva Lodal

d. 6. jan. 1997

Forsiden visualiserer i ét blik bogens titel med et flot billede af kænguruer foran en glødende sol. Inde i bogen fylder dyrene, både de oprindelige og de indførte, knap halvdelen af opslagene, og desuden fortælles der om urbefolkningen, straffefangerne og indvandrerne - og lidt om at leve i det kæmpestore land på den anden side af kloden. Som sædvanlig i serien er der masser af konkret viden inden for de områder, som kan fange målgruppens interesse; teksten støttes af glimrende fotografier, der giver et godt indtryk af især de særegne landskaber og de spektakulære dyr. En lille bog, der både er en geografisk/biologisk og en mere turistpræget introduktion for småfolk fra omkring 6 år. - Litteraturlisten foreslår en håndfuld fagbøger, som bibliotekerne godt kan supplere med spændende historier, myter og billeder.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 1997

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 6. jan. 1997

Bogens - og seriens - målgruppe er elever fra indskolingen og mellemtrinnet, og den lægger følgelig hovedvægten på det emne fra Australien, der må formodes at interessere netop dem, nemlig dyrelivet. De to-siders opslag fortæller om et enkelt dyr eller dyregruppe: Kænguruer, koalaer, næbdyr, krokodiller, emuer og kakaduer. Derudover opslag om historie, de indfødte, indvandrere, landbrug, turister og selvfølgelig børnene i Australien. Alt i alt giver den korte bog relevante oplysninger om landet for målgruppen. Teksten er tospaltet og sat med forholdsvis store typer i korte og overskuelige blokke. Sammensatte ord er stregdelte. Teksten er tilpasset målgruppen uden at tale ned til læseren. Bogen er gennemillustreret med fotos og tegninger, der støtter teksten, og billed og tekst deles stort set om pladsen. En relevant titel til emnearbejder på fortrinsvis 2. - 4. klassetrin.