Sort tulipan
Folkeklubben
Emneord
Anmeldelser (3)
Soundvenue
d. 26. okt. 2018
af
af
Henrik Reinberg Simonsen
d. 26. okt. 2018
"Med en (ære)frygtindgydende længde på 90 minutter er 'Aviary' en prøvelse at sidde igennem på én gang. Men for dem med åbne ører og stamina er Julia Holters modernistisk inspirerede mastodontalbum et værk rigt på ambition og (for mainstreammusikken) foruroligende og fremmedartede klange".
Politiken
d. 25. okt. 2018
af
af
Alexander Vesterlund
d. 25. okt. 2018
"Det har altid været svært helt at begribe, hvilken slags musiker Julia Holter er. Hun passer ikke rigtig ind nogen steder. Alligevel befinder hun sig alle steder ... Hendes musik havde fra begyndelsen noget teoretisk og idiosynkratisk over sig; den krævede lytterens fulde opmærksomhed og emmede af viden og alvor ... Hendes femte album, 'Aviary', er det mest kompromisløse og visionære, hun har lavet - det er sjældent, at man hører noget i dag, der så naturligt både finder et hjem i poppen og i kompositionsmusikken (...) hun her tilbage med et værk, der over 90 minutter nægter at indordne sig, som finder sine helt egne veje, og som ligner karrierens foreløbige hovedværk".
Information
d. 26. okt. 2018
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 26. okt. 2018
"Man må give indiemusiker Julia Holters nye album sin udelte opmærksomhed, hvis man vil undgå at stå tilbage forblæst og overvældet. Men gør man det, vil man kunne opleve en sjælden rigdom i klange og musikalske idéer ... Da amerikanske Julia Holter modtog sin klassiske uddannelse som komponist, forsøgte en af hendes lærere hårdnakket at banke det ind i knolden på hende, at rigtige værker undfanges gennem nodeark. Lydoptagelser, Gud forbyde dem, har intet med komposition at gøre ... Med sit nye, 90-minutter lange dobbeltalbum, 'Aviary', har hun decideret vendt bøtten på hovedet. Her har hun bygget sine kompositioner op omkring en række vokaloptagelser ... Ved første gennemlytning kan det fremstå kaotisk, men det er meningen. Albummets titel refererer til, at man står inde i et stort fuglebur omringet af skræppende fugle, som Holter selv har forklaret ... Ja, det er en radikal blanding af kompositionsmusik og alskens former for indiepop, Julia Holter bygger op på 'Aviary'. En blanding, som sandsynligvis ikke havde været mulig, hvis der ikke var nogen, der i hendes ungdomsår havde dunket hende i hovedet med nodeark. Det gav hende evnerne, og det gav hende noget at gøre oprør imod. Og hvilket oprør".