Bøger / skønlitteratur til børn / billedbog

Babars rejse


Beskrivelse


Billedbog. Kong Babar og dronning Celeste tager på bryllupsrejse i ballon. De har mange oplevelser på deres rejse der går fra elefanternes land til mange møder med nye lande, dyr og mennesker og Babars gode veninde, den gamle dame.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Poul Kr. Jørgensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Jean de Brunhoff er den franske forfatter til de kendte Babar-bøger, som i en 3. udgave blev udgivet af Carlsen if i årene 1976-79. Babars rejse udgives hermed af forlaget Apostrof i en nyudgave, oversat af Ole Thestrup. Jeg har foretaget en sammenligning med Carlsens udgave. Med hensyn til layout er de to udgaver meget lig hinanden. Det gælder især format, illustrationer ogtekstens typografi. I nærværende udgave er der en del tegninger, der er formindskede, og enkelte er helt udeladt, men for alle illustrationernes vedkommende er farverne i den nye udgave betydeligtstærkere og mere kontrasterende. Enkelte afsnit i historien, f.eks. elefanternes kamp med kannibaler på den øde ø, er udeladt. Tekstens placering i forhold til illustrationer forekommer mig merekonsekvent og bedre i den ældre udgave. Historien om Babars eventyrlige rejse tiltaler mindre børn, og Babar-bøgerne har hidtil fundet mange lånere i de yngste årgange. Anskaffelse tilbilledbogsreolen må afhænge af, om manstadig råder over den ældre udgave i brugbar stand. Gør man ikke det, vil bogen være en god anskaffelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bodil A. Beck (børn)

d. 18. dec. 2018

Billedbogsklassiker fra 1932. Første gang udk. på dansk i 1945 og siden genudgivet med jævne mellemrum. Senest i 1976. Bogen er nr. to i en serie på oprindelig fem bøger, hvoraf de to førstenu udsendes i ny udg. Serien er senere videreført af JdB's søn, men uden større succes. I Babar-bøgerne gives en varm og positiv skildring af en fredselskende mønster-civilisation formidlet til enflok elefanter af elefanten Babar's menneskeveninde "Den gamle dame". I første bd. blev Babar valgt til konge og i dette bd. tar han og hans dronning på bryllupsrejse i ballon. Efter mange ogfarefulde oplevelser vender de tilbage sammen med den gamle dame, lige i rette tid til at afværge et krigerisk angreb fra næsehornene. Ole Thestrup har nyoversat, og teksten frembyder en delændringer i forh. til 1976-udgaven, som er den eneste, jeg har kunnet sammenligne med. Ændringerne er for en stor del af sproglig art, men der er også visse udeladelser. Bl.a. mangler en - efternutidens normer nok lidtanstødelig - episode med vilde kannibaler. Også på billedsiden er der ændringer. Flere billeder er formindskede og sat sammen på en side, andre er helt udeladt. Af merepositive ændringer skal nævnes en renere og klarere farvelægning og at bogen er trykt på glittet papir. Stadig velegnet for de 4-7 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den kendte serie om elefanten Babar har en lang og indviklet tiklblivelseshistorie siden udgivelsen af bind 1 påfranski 1931. Den nu foreliggende serieudgave udmærker sig ved at rumme alle deseks bind, JdB selv nåede at lave hovedparten af, inden han døde i 1937. Dvs de 5 historier om Babar og den mindre kendte historie om aben Zephir, der tager hjem til abernes by, hvorfra han dragerud for at frelse abeprinsessen fra de uhyrer, der ikke tåler at kede sig. Babar-historierne om den moderløse elefant, der gennem en rig, gammel dame lærer civilisationen at kende for derefter atblive konge af elefantland, som han nu reorganiserer det bedste, han har lært til et lykkeligt og arbejdsomt samfund, er naturligvis præget af alderen. Men Babars godmodige, nysgerrige oghjælpsomme måde at klare problemerne på, hvad enten det nu er at føre krig mod næsehornene, at opdrage sine børn eller skaffe julemanden til elefantland, samt de pudsige, næsten absurde detaljer ogsidespring, der gøresbemærkelsesværdige, gør serien til en tidløs klassiker, der kan fortjene stadig nye udgaver. Denne udgave skiller sig afgørende ud fra de foregående ved formatet. De storebilledbøger er nu reduceret til nærmest pocket-book format, 12 x 18 cm. Dette er opnået ved at nedfotografere billederne, der nu kan være så små, at det enkelte steder kniber at se detaljerne. Etpar billeder er blevet lidt beskåret, og et par er helt udeladt i forhold til den tidl. Carlsen if-udgave fra 1976, mens beskæringen ofte er mindre drastisk end i Apostrof-udgaven fra 1985. Menreduktionen er fint tilpasset teksten, der er sat med typer i samme gode, læsevenlige størrelse som i den tidligere udgave. Bøgerne henvender sig fortrinsvis til børn i førskolealderen, men deforetrækkes til billedlæsning. For selvlæsere fra 3.-4. klasse kunne denne mini-udgave måske tjene til at opleve glæden ved selv at læse en kendt oplæsningsbog.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Nana Gitz Madsen

d. 18. dec. 2018

Klassikeren, Babar, kommer her i ny pocket-udgave. De er alle udgivet tidligere på dansk. Babar bli'rfar er identisk med Babars familie, og Zephirs ferie svarer til Babar og Zephir, som kun erkommet på dansk i 1948. Derfor en kort omtale af denne: Zephir, en abe, er biperson i Babar-bøgerne og blir her til en hovedperson. Bogen foregår i abernes land, hvor Zephir redder prinsessen fraen flok uhyrer med en venlig havfrues hjælp. Den ligger meget godt på linje med Babar-bøgerne, både illustrations- og textmæssigt, har samme altmodische præg. / Babar og julemanden foreligger isamme oversættelse som Carlsens tidl. udgave 1981. De øvrige er nyoversat på udmærket vis. Illustrationerne ydes fuld retfærdighed i den nye udgave. Farverne er langt mindre grelle, mere naturligeend i Apostrofs udgaver fra 1985. Bøgernes mindre format generer egentlig ikke, hverken billeder eller text. I de ældre udgaver var der ofte 2 illustrationer pr. side og uklart tilhørsforhold tiltexten. Det er bedreher med højst 1 illustration pr. side. En del af billederne er selvfølgelig blevet formindsket, men det er ikke gået ud over kvaliteten, snarere tværtimod. Alt i alt kan bådeCarlsen og bibliotekerne være disse nye udgaver bekendt. Om tiden så er løbet fra Babar & co., må være en individuel afgørelse. Bagsidetexten sir 'fra ca. 2 år', jeg ville sige 3-6 år.


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Bråe Olesen

2006

Denne klassiske franske billedbog er udkommet på dansk flere gange i forskellige udgaver siden 1945. Dette er en smuk, gennemført og flot udgave, og den virker tro mod den klassiske stil den repræsenterer. Teksten i denne udgave er også oversat af Ole Thestrup, som udgaven fra 1985, der var en ny oversat udgave. Sammenlignet med 3. udgave fra 1976 er denne nye bog større, og billederne kommer bedre til deres ret, farverne er blevet klarere. Teksten er mere mundret at læse, og den er også blevet lidt mere politisk korrekt, kannibalerne er blevet til indbyggere. Babar, elefanternes unge konge, og hans kone, dronning Celeste, som lige er startet på bryllupsrejse i ballon oplever mange ting på deres rejse der går fra elefanternes land til møde med vilde indbyggere på en lille ø, sejltur på en hvals ryg og tilfangetagelse af hvide mennesker på et krydstogtskib for derefter at ende i fangenskab fremvist i et cirkus, som Babar og Celeste så forlader for at besøge Babars ven, den gamle dame. Sammen med den gamle dame tager de på skiferie og de tager den gamle dame med til elefanternes land, hvor kong Babar og dronning Celeste hædrer deres hjælpsomme ven. Bogen er stadig relevant og god underholdning for børn fra 3 år og også velegnet til en snak om, hvordan verden og synet på andre kulturer og dyr så ud for 70 år siden. Flot forside der passer til indhold, men ingen bagsidetekst.


Jyllands-posten

d. 13. juni 1985

af

af

lok.

d. 13. juni 1985


Jyllands-posten

d. 16. sep. 1985

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 16. sep. 1985


Berlingske tidende

d. 29. maj 1985

af

af

-st.

d. 29. maj 1985


Jyllands-posten

d. 18. jan. 1988

af

af

Jakob Gormsen

d. 18. jan. 1988