Bænken ved den hvide bro : en rejse gennem tiden og sorgen

Trods tab, smerte og savn er det muligt at komme videre og skabe sig et nyt og meningsfuldt liv. Det er budskabet i denne roman, som er for dem, der gerne vil spejle sig i realistiske og nutidige danske romaner.

Luna er 47 og har pludseligt mistet sin elskede gennem 30 år. Hun er barnløs, bor i Holte, sidder godt i det og er en succesfuld tekstforfatter, men lige nu føler hun sig fortabt og kan intet overskue. Veninderne tager sig godt af hende, og samtalerne med en ældre livsklog kvinde, som hun tilfældigt har mødt på en bænk, virker terapeutiske. Ved romanens slutning er Luna klar til nyorientering og til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.

Det er ikke nogen vellykket roman. Stoffet er interessant, men sproget er stift og de lange dialoger kunstige og kantede. Der er mange detaljer og gentagelser i bogen, og skildringen af Luna forbliver udvendig.

Romanforfattere som fx Linda Olsson og Ester Bock behandler lignende temaer langt mere overbevisende.

Læs hele vurderingen