Bøger / skønlitteratur / noveller

Bag mange facader : 10 noveller


Beskrivelse


Novellerne fortæller om hverdagen i Danmark i 1960'erne og 1970'erne i et lille samfund med stort og småt om venskab og sladder, hygge og uhygge - kærlighed og had.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2001

af

af

Marianne Jensen

d. 17. dec. 2001

Hverdagen i Danmark blandt danskerne er omdrejningspunktet i disse 10 noveller, hvoraf de fleste foregår for 30-40 år siden på Fyn eller i Kolding-området. Her trives Jantelov og sladder i de små samfund bag dagligdagens røvbaldegardiner, men der findes også hygge og hjælpsomhed, venskab og kærlighed. Vi hører om den stressede forlagsdirektør, som efter en blodprop genfinder sin barndoms mørkningsstunder hos bedsteforældrene; om en hjemløs alkoholiker, der nær bliver lynchet på en uretfærdig anklage; og om drengen, der lærer at sætte pris på et godt venskab. Det er roligt fremadskridende historier i et humoristisk tonefald, hyppigt med en stilfærdig moralsk pointe. Det giver novellerne et lidt altmodisch, tilbageskuende præg, så de fremtræder som sympatiske fortællinger uden store overraskelser i sprog eller indhold. De egner sig godt til oplæsning og vil også have lokal interesse. De ligger fint i forlængelse af forfatterens tidligere noveller Men alle sang om livet, 1999. Andreas P. Nielsen er sangskriver for folkemusikorkestret Dræsinebanden og fik 1995 udgivet den historiske roman Cicerone - en pige på Sprogø.