Bøger / faglitteratur

Ballademageren Søren : om sprogbrug, kontakt, selvværd og identitetsdannelse : til professionelle voksne og forældre


Beskrivelse


Om hvordan man anvender girafsprog i praksis, særligt i det pædagogiske arbejde. Voksne skal reagere på barnets behov og følelser frem for barnets adfærd.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 23. nov. 2005

Girafsprog er et kendt fagligt begreb i pædagogiske kredse, som er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Sproget tager sit udgangspunkt i, at giraffen har det største hjerte og via sin højde også har det bedste overblik. Denne bog er inspireret af girafsproget og kan læses som en lærebog i hvordan girafsprog skal anvendes i praksis. Bogen henvender sig til forældre og de pædagogiske faggrupper med et budskab om, at man skal reagere på barnets behov og følelser frem for barnets adfærd. Det faglige indhold er baseret på en række foredrag og kurser, som forfatteren har holdt om emnet og berører bl.a. emnerne identitetsdannelse, selvværd, vurderinger, behov, følelser og kontaktformer. Bogen passer fint ind i samlingen om girafsprog på skolernes lærerbiblioteker som supplement til titlerne Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog (05/12) og Fra konflikt til dialog i skolen (03/32). Der er et elevmateriale til denne udgivelse under udarbejdelse, som forventes udgivet i 2006.


Specialpædagogik

Årg. 26, nr. 3 (2006)

af

af

Birgitte Langhave

Årg. 26, nr. 3 (2006)