Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Bamsernes ABC


Beskrivelse


Billedbog. ABC, hvor hvert bogstav optræder i et lille vers. Alle versene har hyggelige gammeldags bamser som hovedpersoner.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 27. okt. 1999

Alle alfabetets bogstaver præsenteres på hver sit opslag med en helsides illustration på højresiden og et tilhørende vers på 4-8 linier på venstresiden. De charmerende og farvestrålende illustrationer er udført i en lidt gammeldags, naivistisk streg, der passer godt til bamserne, der er hovedpersonerne på alle billederne. Alle billederne er forsynet med brede rammer, der har hver sit detaljerige mønster og afrunder billedet til en behagelig helhed. Bogen, der udkommer samtidig med Bamsernes familiealbum af samme forfatter, ser iøjnefaldende ud og præsenterer sig fint med to af sine illustrationer gengivet på det mørkegrønne omslag. De små digte er søde, hyggelige og forholdsvis mundrette, og de koncentrerer sig meget om venskab, kærlighed og andre rare ting. Bogens stærkeste side er dog de indtagende illustrationer, der vil tiltale både bamseelskende mødre og deres børn, nok især pigerne, fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1999

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 27. okt. 1999

Nuttet må være den korrekte betegnelse for denne ABC skrevet på vers. Illustrationerne, som viser tøjbamser i forskellige roller og situationer, vil tiltale mange børn i skolestartalderen. Men versene, som står på venstresiderne, er af meget ujævn kvalitet. Der er mange krampagtige rim, omvendt ordstilling samt meget vanskelige og eksotiske ord, når målgruppen tages i betragtning. De 28 bogstaver er alle begyndelsesbogstaver i bamsernes navne – navne som af én eller anden grund er temmelig usædvanlige. Bogen vil umiddelbart appellere til – især piger – i indskolingen, men de vil blive fælt skuffede, når de får læst teksten højt. De malede bamsebilleder er som sagt nuttede, charmerende, pudsige og ind imellem overrumplende. Alle bamsebilleder er forsynet med en bort – som regel med blomstermotiver – som understreger romantikken. Vi har i de senere år fået mange illustrerede ABC'er. Denne er for ringe på tekstsiden.


Jyllands-posten

d. 18. nov. 1999

af

af

Tea Krogh Sørensen

d. 18. nov. 1999



Informationer og udgaver