Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Bastians skøre opfindelser. 4 : Hundefløjten


Beskrivelse


Når Far er dommer i en fodboldkamp kan det ikke overraske at alt ender i kaos.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2011

af

af

Mads Overmark

d. 8. dec. 2011

Ifølge forlaget henvender bøgerne sig til begynderlæseren i 1. og 2. klasse. De kan uden problemer billedlæses, og teksten kan læses højt af en voksen.

Bastian har et helt usædvanligt talent for at opfinde og hans far et talent for at forkludre tingene, så det går ud over naboen, den sure Fru Madsen. Det koncept går igen i disse tre udgivelser og følges op med en humor som passer fint til målgruppen. Blandingen af hverdagsting som børnene kender til, og Bastians overnaturlige opfindelser vil helt givet også have appel til mange børn. Illustrationerne er alle i farver og fulde af action og humor. En indbydende helhed. Men teksten er alt for svær til at nogle begynderlæsere vil have glæde af den på egen hånd. Der findes mange ord, der ikke er lydrette og en del på både tre, fire og fem stavelser. Her kan godt vente en skuffelse for den unge læser. Bøgerne synes delvist bygget op efter principperne om ordbilledlæsning. En metode der er i en velfortjent bølgedal i læseundervisningen.

Der findes mange letlæsningsbøger både med humor og aktion, som er betydeligt mere velegnede til begynderlæseren fx serierne om "Tante Fjas" "Bent Bandit" og "Palle".

Sjove bøger til oplæsning og billedlæsning, men de er ikke velegnede som letlæsningsbøger.