Bøger / faglitteratur

Bedste husråd fra P4 panelet


Beskrivelse


Gode råd og husholdningstips fra P4 Panelets eksperter sammen med citater fra tidligere tider, hvor det at være husmoder var en profession, som blev udført med den professionelles seriøsitet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Kirsten Marie Hansen

2006

Radioprogrammet "P4 panelet" har siden 2003 hjulpet mange lyttere med løsningen af diverse små og store besværligheder vedrørende husholdning. Det er der kommet en bog ud af. Bedste husråd fra P4 panelet gengiver en række eksperters råd omkring følgende emner: Pletter og skjolder, Opvask og tøjvask, Rengøring, Syltning og henkogning, Bagværk samt ikke mindst Kogekunst. Bogen er naturligvis blot et udpluk af mange programmer, men den lader til at være meget systematisk, og fremgangsmåden virker forståelig og midlerne let tilgængelige. Som et lidt morsomt indslag er bogen undervejs krydret med indslag fra tidligere tiders husholdningsbøger, og udover at være ganske underholdende kan disse afsnit også minde læseren om de fordele vi trods alt har i dag i form af mange nyttige husholdningsmaskiner (vaske- og opvaskemaskine m.m.). Takket være et godt og fyldigt indeks kan bogen anvendes som opslagsværk. Den er hurtigt læst, men den vil kunne bruges igen og igen efter behov. Målgruppen er alle, som oplever problemer med pletter på det nye gulvtæppe, kalk i badeværelset og sovs der skiller - kort sagt de fleste med et hjem og en normal travl hverdag. Der findes en del titler, som helt eller delvis dækker bogens emne bl.a. Den store flyttehjemmefra bog, Klassisk husholdning i moderne hjem og Politikens Gør rent på den nemme måde.



Informationer og udgaver