Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Bedstefar og Roo og de sidste isbjørne


Beskrivelse


Billedbog. Bedstefar og hans lille egensindige hund, Roo drager til Nordpolen for at finde de sidste isbjørne og flødeisbjergene.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2000

af

af

Walther Knudsen

d. 22. aug. 2000

Billedbog som angiveligt nu også er lavet som tegnefilm. Bedstefar og hans lille hund, Roo kender vi allerede fra bøgerne De sidste isbjørne (97/18) og De sidste guldgravere (99/21). Denne historie er imidlertid ikke ny; der er tale om en noget reduceret udgave af De sidste isbjørn hvor rammehistorien og brevformen er udeladt. Faktisk betyder det at en del af fortryllelsen forsvinder, for nok er der mange charmerende pointer, men historien som et poetisk modstykke til Münchhausens eventyr mister sin eksistensberettigelse. Men som sagt, selv i den amputerede form er der poesi og pudsigheder nok til en charmerende billedbog. Visse elementer kommer dog til at stå lidt uformidlede, blandt andet da Roo til slut finder flødeisbjerge. Billederne er muntre og ret nuttede uden at være det mindste sødladne. Når man ikke kan få den som man elsker, må man elske den man får og i dette tilfælde vil mange, især personer med svaghed for små, selvstændige hunde, elske bogen, altså børn fra 4-5 år og deres forældre.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2000

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 22. aug. 2000

Den foreliggende billedbog bygger på bogen De sidste Isbjørne, der udkom i 1997. Efter et besøg i zoo har bedstefar lyst til at se, hvordan isbjørne lever i virkeligheden. Han bestemmer sig for at tage til Nordpolen og har fundet et kort over Store Bjørne Højdedraget. I mangel af en slædehund tager han hunden, Roo, med og pakker udstyret i en golfvogn. Turen foregår på skuden "Den Usænkelige", der efter en lang og stormfuld tur sætter dem af i Hvalrosbugten, hvor mange pingviner (Sic!) tager imod dem. Efter behørig indkvartering starter forberedelserne med at udruste og planlægge isbjørneekspeditionen. Det bliver en barsk tur, der afsluttes med det eftertragtede møde med isbjørnene. Det er en fantasifuld, underfundig og varm fortælling, der bl.a. handler om at sætte mål i tilværelsen. Teksten, der kan selvlæses fra 3.-4. kl., understøttes af ofte poetiske illustrationer, der overvejende er holdt i grønne og blå nuancer. De indeholder morsomme detaljer kombineret med liv og bevægelse. Billedbogen kan primært anvendes til oplæsning og samtale i indskolingsfasen.


BUM

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)

af

af

Merete Møller Olesen

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)



Informationer og udgaver