Bøger / skønlitteratur til børn

Bedstes jul


Beskrivelse


Billedbog. Bedste har en drøm om et barn født i en stald under usle forhold. Hun pakker tre gaver for at tage til Bethlehem og barnet, men hun giver gaverne væk undervejs til nogen som trænger til hendes kærlige hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2003

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. nov. 2003

Baseret på et russisk folkeeventyr Babushka, her en bearbejdet udgave. Bedste har via en engel en drøm om de usle forhold i stalden i Betlehem. Hun pakker derfor en klovnedukke, et tæppe og enebærsnaps, men undervejs giver hun gaverne til andre trængende. Da hun når frem er gaverne nået frem før hende, for som Maria siger: "Alt du gav væk med kærlighed gav du også til min søn", hvilket også er historiens morale. Billederne er præget af klare farver, søde og buttede figurer, der undgår at blive sødladende. Billederne er dynamiske og afvekslende fra nærbilleder til det tableauagtige med en stoflig, næsten billedtæppeagtig effekt. Sproget er afvekslende og dialogrigt. Bogen kan bruges som en anderledes indgang til juleevangeliet og f.eks. sammenhængen mellem biblen og folkeeventyr - i børnehaven, indskolingen og i hjemmet med børn fra 5-8 år. Det er en smuk og gennemført udgivelse, hvor historie og billeder fungerer godt sammen på egne betingelser. Forside og bagside dækker fint for indhold. Forfatter og illustrator kendes ikke for andet på dansk.



Informationer og udgaver