Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Bent Bandit og Betjent Barbu


Beskrivelse


Bent Bandit vil være kendt. Han må en tur i fængsel for at få sit portræt i Bølle Bladet. Han prøver, men det går slet ikke, som han regner med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2009

af

af

Mads Overmark

d. 20. maj 2009

Bogen kan anvendes til de ca. 7-årige børn i indskolingen, der skal have konsolideret deres færdigheder i afkodning af en tekst, og til de som skal arbejde med indholdsforståelse. Bogen kan anvendes til læsetræning og fritidslæsning.

Fjerde udgivelse i serien om den uheldige forbryder Bent Bandit. I denne vil han gerne være kendt og få sit billede i Bølle Bladet. Det kræver, at han kommer i fængsel, men det er ikke så let som han troede. Teksten er sat med store, læsevenlige typer og er holdt i korte hovedsætninger. Handlingen er enkel og kan overskues af den læser, som skal bruge meget energi på afkodningen. Historien er ledsaget af store, farvestrålende illustrationer af forfatteren. Det er fyldt med humor og action og minder meget om dem, man finder i mange tegneserier. De er velegnede til arbejdet med forståelse og efterbehandling af indholdet.

Denne bog ligner de tre øvrige i serien, hvad angår tilrettelæggelse og indhold. Forsiden og illustrationerne er meget karakteristiske og gør det nemt for seriens fans at identificere bøgerne om Bent Bandit.

En pudsig lille fortælling, der er velegnet til læsetræning og underholdning.