Nobelpristagerens hovedværk fra 1951 er en kalejdoskopisk roman om et af Madrids mindre pæne kvarterer i tiden efter borgerkrigen, dvs. i begyndelsen af fyrrerne. Kvarterets liv hvirvler omDona Rosas café, hvor alle uanset stand og indkomst på et eller andet tidspunkt falder ind. Der er ikke nogen egentlig fremskridende handling; kun enkelte af personerne gennemgår en vis udviklinggennem de par dage, romanen strækker sig over. Derimod er der tale om et punktnedslag i en meget lang række menneskers liv og gøren på et bestemt tidspunkt, og da det er et sammentømret kvartervæves skæbnerne ind i hinanden. Resultatet er udover et meget flot stykke tids- og lokalkolorit et værk, hvor der udkrystalliserer sig kærlighed, svig, fattigdom, ære og en lang række andre temaer,der ved den stadige gennemspilning står klarere og klarere i bikubens tilsyneladende ustrukturerede kaos. Den brede folkelige popularitet, Cela har i sit hjemland, når han næppe herhjemme, dertiler universet for fjerntog sproget for uvant for den forudsætningsløse læser, men de stadig flere, der falder for den latinamerikanske litteratur vil også få stort udbytte af Cela. Oversættelsen eren nydelse i sig selv.