Det berømte lejlighedsdigt oplæst ved indsættelsen af præsident Joe Biden i 2021. Et digt om lyset og mørket, håbet og frygten, og om den rejse vi nødvendigvis må tage sammen, for at hele en splittet nation. Til politisk interesserede og til unge læsere af aktuel ny poesi.
Gormans digt præsenteres her i dansk oversættelse sammen med den engelske originalversion og et forord af Oprah Winfrey. Digtet er rytmisk og holdt i et talesprog fyldt med ordspil og lydlige greb som allitterationer, anaforer, kiasmer og assonans, der trækker linjer til genrer som spoken word og rap. Digtet er fyldt med referencer til andre taler, tekster og bibelvers og handler om håb, rettigheder og om den rejse, der langtfra er slut, mod en fælles national ånd, der skal favne forskellighed og samle i uenighed.
Digtet har mere politisk og symbolsk værdi end egentlige litterære kvaliteter. Det gør sig desværre også gældende i oversættelsen, som misser ordspil og referencer i digtet. Som lejlighedsdigt kan dets betydning dog næppe overvurderes, især for den halvdel af den amerikanske befolkning, der er enig i digtets præmis om en mørk Trump-tid og en Biden-tid fyldt med håb. Gorman har skabt debat ved at foretrække, at kun ikke-hvide, kvindelige oversættere måtte oversætte digtet, hvilket også har kanaliseret digtet ind i den verserende identitetspolitiske debat, og vil derfor kunne bruges i undervisningen fra mellemtrinnet og op.
Kollektivt hukommelsestab har nogle af de samme temaer, men fra Sydafrika.