Blåt mærke : digte

Morten Klintø (f. 1972) markerer sig med denne debutsamling som en af de mere spændende nye digtere. Digtene er især karakteriseret ved mange originale ordspil og strofer der ofte bærer mange modsætninger i sig. Det diabolske og flertydige udtryk er i det hele taget gennemgående for bogen. Det gælder f.eks. også for digtenes metrik hvor et enkelt digt sågar har form som et timeglas. De ca. halvtreds titelløse digte er inddelt i syv afsnit. Så der er tilsyneladende orden på dette umiddelbare kaos, som man fornemmer ved første gennemlæsning. Bogens overordnede tema er kærligheden og især seksualdriften. Her sammenstilles dyremotiver ofte med nogle af bogens mange samlejer. Digtenes fortæller er meget kropsfikseret, som kendetegnende for 90ernes poesi og der er også blevet plads til et par engle, som man genkender fra 80ernes digtning. 70er ord som produktionsmidler og klassekamp ser man også. Morten Klintøs digtning kan i den forbindelse næsten sidestilles med sampling som man kender det fra moderne popmusik. Digtene bevæger sig skiftevis i indadvendt og udadvendt retning, fra hverdagens synsvinkel og melankoli og ud mod himmellegemerne. Her er ligelig plads til humor og alvor og frem for alt overraskelser. Morten Klintø formår at strukturere dette store rum og give det nærvær.

Læs hele vurderingen