"Der er kun periodevis retning eller vedkommenhed for lytteren. Nærmere bestemt på albummets første sange, hvorefter fokus fader lettere frustrerende ud, som om han nu gerne vil være alene med sine kvaler. Det er så afgjort lyrikken, der trækker op med fordybelse i strofer som "When I run away, ain't nobody gonna find me, patience every day" blandet med den tilbagelænede tristesse på albummets bedste nummer Blow. På anden del af Black Metal svimler han mere rundt imellem et streat-beat på nummeret Punk, vildfarelse på Country og overgiver sig til beatboksen på Mersh".