"Det føles desværre som om der holdes igen, og aldrig rigtig åbnes helt op for posen, og det er kedeligt nok tilfældet for hele albummet. Intentionen fornemmes, men målet nås bare ikke, og sangene fremstår, som sjuskede og halvfærdige. Disse mangler bliver ikke bedre af det faktum at vokalen lyder flad og falsk, og så er numrene overfyldt med synth-rod og anstrengende larm, hvilket betyder at de (få) gode effekter og elementer overdøves, og får ikke rum og lov til at skinne igennem, og skille sig ud. Stil og genre er heller ikke på plads, og er en gang forvirring og kaos".