Musik / rock

St. Vincent


Anmeldelser (12)


Gaffa [online]

d. 24. feb. 2014

af

af

Pelle Sonne Lohmann

d. 24. feb. 2014

"St. Vincent er med sin vanvittigt stramme og boblende rytmegruppe en stærkt æggende sag, og rent lyrisk er der tale om Clarks fornemmeste bedrift til dato - hun beskæftiger sig med store, eksistentielle temaer, og hun gør det på både herligt uhøjtidelig og åbenlyst reflekteret vis. Afgørende er også kvindens flair for at kreere hittepåsomme og uforudsigelige melodier".


Undertoner

d. 24. mar. 2014

af

af

Mathias Bartholomæussen

d. 24. mar. 2014

"På St. Vincents selvbetitlede fjerde udspil er guitardominansen lidt mindre udtalt end tidligere, og der eksperimenteres lidt mere med genrer. Ellers er alt, som det plejer at være med St. Vincent-albums: gennemarbejdet og sublimt".


Gaffa [online]

d. 24. feb. 2014

af

af

Pelle Sonne Lohmann

d. 24. feb. 2014

"St. Vincent er med sin vanvittigt stramme og boblende rytmegruppe en stærkt æggende sag, og rent lyrisk er der tale om Clarks fornemmeste bedrift til dato - hun beskæftiger sig med store, eksistentielle temaer, og hun gør det på både herligt uhøjtidelig og åbenlyst reflekteret vis. Afgørende er også kvindens flair for at kreere hittepåsomme og uforudsigelige melodier".


Undertoner

d. 24. mar. 2014

af

af

Mathias Bartholomæussen

d. 24. mar. 2014

"På St. Vincents selvbetitlede fjerde udspil er guitardominansen lidt mindre udtalt end tidligere, og der eksperimenteres lidt mere med genrer. Ellers er alt, som det plejer at være med St. Vincent-albums: gennemarbejdet og sublimt".


Berlingske tidende

d. 28. feb. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 28. feb. 2014

"Numrene besidder åbenlyst poppede kvaliteter, men lyder samtidig som meget lidt andet derude. Kompleksiteten og opfindsomheden er ganske enkelt respektindgydende. Alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af, at numrene sjældent for alvor kryber under huden. Måske det er den underligt lufttætte produktion. Kunstfærdigheden lurer i hvert fald stadig - det er trods alt den, der gør hende til St. Vincent - men den virker også lettere distancerende. Og det gør hende svær at elske for alvor. Pop eller ej".


Politiken

d. 24. feb. 2014

af

af

Simon Lund

d. 24. feb. 2014

"Der bliver konkret eksperimenteret i alle retninger, men med så stort overskud i melodier og selvsikkerhed i virkemidlerne, at St. Vincent aldrig lukker lytteren ude. Tværtimod. Til forskel fra sine forrige (ligeledes fremragende) album er St. Vincent denne gang mindre anstrengt i melodiske præcisionsbombninger. Der er tale om forfinelse og ikke forvandling af hendes udtryk, og St.Vincents imponerende evner og vilde visioner er perfekt afstemt. I en sådan grad, at man i den soulsmukke afslutning 'Severed Crossed Fingers'' overlap med 'Life On Mars?' ikke kan lade være med at tænke på St. Vincent som en ny tids Bowie".


Jyllands-posten

d. 23. feb. 2014

af

af

Peter Schollert

d. 23. feb. 2014

"På det nye album kaster hun sig ud i mange forskellige udtryk. Attituden kan være både rock, pop og elektronisk på den barske måde. Men hun når oftest i mål med sine idéer, uanset hvilken slags musik hun går i infight med. På "Prince Johnny" trækker hun i et poppet kluns, der fascinerer, og hvis der er nogen, som hvisker Lana Del Rey-stil, er det ikke forkert. "Rattlesnake" og "Digital Witness" er anderledes kantede, men sangene er så godt skruet sammen, at man ikke bare kan ignorere dem".


Berlingske tidende

d. 28. feb. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 28. feb. 2014

"Numrene besidder åbenlyst poppede kvaliteter, men lyder samtidig som meget lidt andet derude. Kompleksiteten og opfindsomheden er ganske enkelt respektindgydende. Alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af, at numrene sjældent for alvor kryber under huden. Måske det er den underligt lufttætte produktion. Kunstfærdigheden lurer i hvert fald stadig - det er trods alt den, der gør hende til St. Vincent - men den virker også lettere distancerende. Og det gør hende svær at elske for alvor. Pop eller ej".


Jyllands-posten

d. 23. feb. 2014

af

af

Peter Schollert

d. 23. feb. 2014

"På det nye album kaster hun sig ud i mange forskellige udtryk. Attituden kan være både rock, pop og elektronisk på den barske måde. Men hun når oftest i mål med sine idéer, uanset hvilken slags musik hun går i infight med. På "Prince Johnny" trækker hun i et poppet kluns, der fascinerer, og hvis der er nogen, som hvisker Lana Del Rey-stil, er det ikke forkert. "Rattlesnake" og "Digital Witness" er anderledes kantede, men sangene er så godt skruet sammen, at man ikke bare kan ignorere dem".


Politiken

d. 24. feb. 2014

af

af

Simon Lund

d. 24. feb. 2014

"Der bliver konkret eksperimenteret i alle retninger, men med så stort overskud i melodier og selvsikkerhed i virkemidlerne, at St. Vincent aldrig lukker lytteren ude. Tværtimod. Til forskel fra sine forrige (ligeledes fremragende) album er St. Vincent denne gang mindre anstrengt i melodiske præcisionsbombninger. Der er tale om forfinelse og ikke forvandling af hendes udtryk, og St.Vincents imponerende evner og vilde visioner er perfekt afstemt. I en sådan grad, at man i den soulsmukke afslutning 'Severed Crossed Fingers'' overlap med 'Life On Mars?' ikke kan lade være med at tænke på St. Vincent som en ny tids Bowie".


Information

d. 19. feb. 2014

af

af

Ralf Christensen

d. 19. feb. 2014

"Annie Erin Clark alias St. Vincent er amerikaner. Hun arbejder i et benet og komplekst og elastisk univers, hvor hun ofte lyder forpustet og anstrengt. Det er en atletisk kunstform, hun dyrker, og det sker med en klarere nerve og et vildere groove her på hendes fjerde album".


Information

d. 19. feb. 2014

af

af

Ralf Christensen

d. 19. feb. 2014

"Annie Erin Clark alias St. Vincent er amerikaner. Hun arbejder i et benet og komplekst og elastisk univers, hvor hun ofte lyder forpustet og anstrengt. Det er en atletisk kunstform, hun dyrker, og det sker med en klarere nerve og et vildere groove her på hendes fjerde album".