Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blomstrende ungdom

Del af Oline

Beskrivelse


13-årige Ruth vokser op på landet i England i 1950'erne i en stor excentrisk familie med mange kæledyr og en strøm af feriebørn. Da faderen dør, forandres familiens liv brat.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2000

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 4. feb. 2000

Vi er på landet i 50'ernes England i denne ungdomsroman, 1. bind af tre, hvor jegfortælleren beretter om sine sidste barndomsår. Familiens store hus er rammen om en noget usædvanlig tilværelse, der foruden fem børn, diverse kæledyr og hushjælp omfatter kostskolebørn i ferierne, op mod 30 personer i alt. Forældrenes forfattervirksomhed må nødvendigvis suppleres økonomisk. Familien og miljøet er interessant for medierne, og det passer moderen, Veritas, udmærket. Bogen tegner gennem Ruth et interessant billede af en tid og et sted, som kan virke fremmed og lidt gammeldags, men som bliver nært og vedkommende gennem den 13-åriges iagttagelser, vurderinger og drømme. Mange af personerne står markant, som hun oplever dem i den proces, hun selv er igennem. Efter faderens død må Veritas efter flere pinagtige forsøg opgive at fortsætte husførelsen og flytter til London. Ruth vil ikke med, men bliver hos sin bedstemor. Inden da varsles en ny tid: Vi er med på en musikfestival, der vender op og ned på alle normer og begreber. Bogen er nem at gå til, en god sats, et læseværdigt sprog, men den vil have mest at sige de ældste elever.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2000

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 4. feb. 2000

Bogen, der kan læses fra ca. 12 år, er første del af en trilogi om Ruths ungdom i England i 1950erne. Det er en bog om det vanskelige ingenmandsland, hvor man hverken er barn eller voksen, og om at vokse op på landet i en stor, excentrisk familie, hvis økonomi er afhængig af en stadig strøm af feriebørn. Ruths opvækst har ifølge forordet visse lighedspunkter med forfatterens. Synsvinklen er Ruths, og bogen er holdt i en humoristisk, let ironisk tone, der passer fint til beskrivelsen af det skøre menageri i det store, uordentlige hus, og de afslørende iagttagelser af tåbelige voksne. På den anden side skaber ironien en vis distance i beskrivelsen af faderens død og de efterfølgende store omvæltninger. Familiens børn vokser op i stor frihed, der grænser til forsømmelse. Ruth har et kærligt overbærende forhold til de mindre søskende og et tæt forhold til storesøsteren, indtil denne tager et stort spring frem og flytter hjemmefra for at gå i gang med en kunstnerisk uddannelse. Ved bogens slutning er Ruth stadig usikker på sine fremtidsplaner, men dog sikker nok til at vælge at blive, da moderen pludselig vil flytte familien til London.



Informationer og udgaver