Vi er på landet i 50'ernes England i denne ungdomsroman, 1. bind af tre, hvor jegfortælleren beretter om sine sidste barndomsår. Familiens store hus er rammen om en noget usædvanlig tilværelse, der foruden fem børn, diverse kæledyr og hushjælp omfatter kostskolebørn i ferierne, op mod 30 personer i alt. Forældrenes forfattervirksomhed må nødvendigvis suppleres økonomisk. Familien og miljøet er interessant for medierne, og det passer moderen, Veritas, udmærket. Bogen tegner gennem Ruth et interessant billede af en tid og et sted, som kan virke fremmed og lidt gammeldags, men som bliver nært og vedkommende gennem den 13-åriges iagttagelser, vurderinger og drømme. Mange af personerne står markant, som hun oplever dem i den proces, hun selv er igennem. Efter faderens død må Veritas efter flere pinagtige forsøg opgive at fortsætte husførelsen og flytter til London. Ruth vil ikke med, men bliver hos sin bedstemor. Inden da varsles en ny tid: Vi er med på en musikfestival, der vender op og ned på alle normer og begreber. Bogen er nem at gå til, en god sats, et læseværdigt sprog, men den vil have mest at sige de ældste elever.