Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bødlens knægt - og andre fortællinger fra fortiden


Beskrivelse


Syv historier om børn og unge i 1700-tallets Danmark. Dramatiske skæbnefortællinger om sønner og døtre af bl.a. bødlen, håndværkeren, bonden, præsten, tiggeren og kulsvieren. Indeholder historisk faktaafsnit om perioden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2008

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 5. aug. 2008

Syv fortællinger om børn og unge i 1700-tallets Danmark. Velegnet fra 12 år som spændende fritidslæsning om gamle dage eller som en anderledes vinkel i historieundervisningen. Historierne har en del gamle danske ord og begreber, som forklares lidt i det afsluttende kapitels faktaafsnit. Bogen indeholder flere barske beskrivelser som fx en halshugning og en druknende pige.

Dramatiske skæbnefortællinger med forskellige temaer fra 1700-tallets bondesamfund, herunder barsel, hestevæddeløb, kvægpest, tyveri og henrettelser. Historierne omhandler mange af de samme personer, og indimellem kan det godt være lidt forvirrende, at der springes i tid og sted fra historie til historie. Begreber som død, overlevelse, overtro, moral, uretfærdighed og kønsroller er gennemgående temaer i historierne. Sproget er levende og historierne veldrejede. Forfatteren har bl.a. udgivet bøger i serien Zoom ind, senest Mørkemanden, 2008, samt den historiske ungdomsroman Død mands støvler, 2006. Ingen illustrationer, men flot forside.

Hybrider mellem skøn- og faglitteratur om historiske emner er så småt ved at vinde indpas. Et andet eksempel er fx Lars-Henrik Olsens Liget i mosen, 2008, fra Zoom ind. Fakta serien.

Syv spændende og barske historier fra 1700-tallet fortalt i et levende sprog. Egner sig både til undervisning og fritid. Indeholder historisk faktaafsnit om perioden.


Folkeskolen

Årg. 126, nr. 4 (2009)

af

af

Trine Einspor

Årg. 126, nr. 4 (2009)