Den sproglige veloplagthed og fantasi, som kendetegnede Års-tiderne fra i fjord gælder også for disse korte, stramt komponerede historier, der er en krydsning mellem H. C. Andersen og Villy Sørensen. Groteske og absurde elementer savnes ikke, men alt fornemmes med den største naturlighed. Meget ligger i sproget, som oversætteren synes at have haft en heldig hånd med. Velprøvede virkemidler fra børnenes verden (opskrift: Her er det hus som Hans byggede .. ., raffinerede sproglege etc.) benyttes suverænt, og den foretrukne jeg-form gør de skøreste påfund og de mest utopiske drømme indlysende og selvfølgelige. Jeg'erne er oftest naive drømmere, men der ligger underfundighed, varme og en vis livsvisdom bag opfattelsen af dem. Børn vil næppe goutere endsige forstå disse fortællinger og i voksenafdelingerne vil bogens anvendelsesmuligheder sikkert også være begrænsede. Kvaliteten er der dog intet at klage på, og forstår man at indleve sig i forfatterens univers, giver bogen så afgjortappetit på mere af samme skuffe.