Will Huygen / Rien Poortvliet / Vagn Simonsen, der allerede er kendt for flere indgående beskrivelser af nissernes liv, har her kastet sig over Natnissen, en pendant til Ole Lukøje. I enrammehistorie, hvori blandt andet indgår fundet af en »Alfabetbog for sovedyr og sovetryner« (en række gode råd om søvn), fortæller Mor Hulda historien om Natnissen, hvordan han tilbereder sandetog får det fordelt i alverdens øjne. Det er et underfundigt eventyr, hvor Poortvliets illustrationer, denne gang ikke alene af nisser men også alverdens mennesker og dyr, kun i alfabetbogen imennesketøj og -situationer, spiller en hovedrolle som fortæller og stemningsskaber. Illustrationerne er lavet i et bredt register af teknikker og med et væld af detaljer. De er holdt i engammeldags bonderomantisk stil med tydelige linier til klassisk hollandsk malertradition og har især i skildringerne af visse dyr og sovende børn hang til det sødladne. En omfangsrig og meget floteventyrbilledbog med et ret bredtpublikum. Kan læses op for børn fra ca. 5 år, selvlæses fra ca. 10 år, hvor dens indhold stadigvæk vil have interesse, og mon ikke også voksne vil betages af denneOle Lukøje, som de er blevet det af nisserne?.