Bøger / skønlitteratur til børn

Mylle Pylle i cirkus


Beskrivelse


Billedbog. Den lille dreng, Mylle Pylle og hans forældre er i cirkus. Alle morer sig, men det bliver måske lidt farligt, da hans far, Jens Wilhelm bliver skudt ud af kanonkongens kanon.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2004

af

af

Walther Knudsen

d. 6. feb. 2004

Denne billedbog er 6. eller 7. bog om Mylle Pylles meriter, idet Mylle Pylle hos lægen udkommer samtidigt. Temaet er nyt, men modellen er velkendt. Mylle Pylle står op og den flinke, men noget klodsede far følger alle barnets luner. Cirkusbesøget forberedes ved at farmand slår kolbøtter, leger søløve i badet og elefant ved morgenbordet. Før køreturen smækker han bildøren over sine fingre, formodentlig fordi han aldrig har prøvet at lukke en bildør før. Det lykkes familien at blive involveret i indtil flere af cirkusnumrene, bl.a. ender far midt i stortrommen efter at have forsøgt sig som kanonkonge. Morskaben er altså, som i de tidligere bind, en anelse forceret. Afsluttende kan vi synge med på Mylle Pylle-sangen. Illustrationerne viser de karikerede personer (alle med Mickey Mouse-hænder) i en lækker computerfarvelægning. Historien er ret tekstrig. Oplæsning vil givetvis more en del 3-5-årige, men ikke nødvendigvis de stakkels fædre som skal formidle et billede af faderrollen som rent klovneri.