Bag den flotte og forførende forside gemmer sig en lige så flot og indtagende roman skrevet af en debutant som både har en historie i ærmet og er i stand til at fortælle den. På flere planer beslægtet med Dolores Claiborne med en hovedperson af samme format, iblandet lidt Eliza og "The american dream". Sådan da, for romanen inkluderer også et par mord, helt nødvendige for hovedpersonen videre liv og i øvrigt begået i fuld forståelse med læseren. Romanen fortælles af Bonita Faye og udspilles over 50 år. Starten går i et lille hul i Oklahoma, Poteau, hvor Fayes liv for alvor ændres, da hendes mand findes skudt på en bjergskråning. Året er 1949. Heldigvis har han tegnet en ordentlig livsforsikring, og med nul uddannelse og en uimodståelig bondesnu naivitet forfølger hun sin store drøm, turen til Paris, hvor hun får sit andet hjem. En skæbnefortælling med en stærk og ærlig overlever som lever efter devisen "a woman has got to do, what a woman has got to do", men ellers tager hvad der kommer. Sproglig farverig, sansende og fortælleteknisk gennemført, så man næsten kan høre mens man læser, og befolket med et persongalleri, levende og signifikant. Bonita Faye er for alle med hang til gode romaner, let tilgængelig på alle måder, og let at holde af.