"Born Under Saturn emmer af 60'er-pop, 80'er-synth og Madchester-æra britisk housemusik. Det leder tankerne hen på australske Jagwar Ma, der hentede inspiration fra samme små-stenede brønd. Lige ud af The Hacienda. Nummeret Found You har en orgelsolo, der ville gøre The Charlatans misundelige ... Albummet er med sin lige knap en-times varighed lidt på den lange side, også fordi al vokalen kører på præcis samme måde nonstop, men det er overkommeligt. Det virker nemlig samtidig ubesværet, catchy og virkelig veloplagt".