Igen er det lykkedes for Patricia D. Cornwell at skrive en blændende spændingsroman, som holdt mig fanget i et jerngreb fra første til sidste side. Hun spiller på alle følelser: spænding, grusomhed, kærlighed, venskab, sort humor, sorg og smerte. Retsmedicineren Kay Scarpetta er næsten på vej ud af døren for at holde en velfortjent ferie sammen med sin kæreste, Benton Wesley, tidligere ansat i FBI, da telefonen ringer. På en nedbrændt gård er der blevet fundet resterne af en kvinde, som finder Scarpetta ud af er blevet mishandlet inden branden. Samtidig med denne sag modtager Scarpetta et brev fra Carrie Grethen, som vi kender fra nogle af de tidligere romaner. Hun er flygtet fra den lukkede afdeling, og alle frygter at hun efterstræber Scarpetta, hendes niece Lucy og Benton efter livet, da dem var dem, der var med til at få hende spærret inde. I starten er der ingen sammenhæng mellem pyromanbranden og Grethens flugt, men efterhånden, som der sker flere mordbrænde, viser der sig alligevel at være en forbindelse, som får fatale konsekvenser. Udover den næsten ulidelige spænding er bogen også en fornøjelse at læse pga. Cornwells beherskelse af sproget, hendes mange dialoger er med til at gøre, at alle personer er troværdige og meget levende.