Musik / jazz

Bro/Knak


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 6. juli 2012

af

af

Ivan Rod

d. 6. juli 2012

"Forrygende konceptalbum af jazzguitaristen og den elektroniske musiker: Et oplagt samlerobjekt ... Grundmaterialet har Jakob Bro indspillet i New York sammen med bl.a. Paul Bley, David Virelles, Jakob Kullberg og Oscar Noriega. Og herefter har Bro og Knak hver for sig viderebearbejdet materialet til to særegent længselsfulde, melankolske og afsøgende klangflader - helt åbenlyst i gensidig kunstnerisk respekt. Jakob Bros karakteristiske guitar er ikke i front - hverken i den ene eller den anden klangflade. Det er derimod instrumenter som harpe, klarinet, theremin og cello. Og Københavns Drengekor i øvrigt. Men trods dette er begge flader præget af et umiskendeligt touch af Bro".


All about jazz

d. 22. aug. 2012

af

af

John Kelman

d. 22. aug. 2012

"Ambitious in scope but introspective in delivery, Bro/Knak reveals another side beyond Bro's growing reputation as a guitarist. He's already proven himself a fine participant in a growing international network of musical performers; here, with Knak, it's a different kind of collaboration, and one to which the guitarist/composer is clearly and equally well-suited".


Berlingske tidende

d. 15. okt. 2012

af

af

Kjeld Frandsen

d. 15. okt. 2012

"Der er fornemme forløb fra blandt andet amerikanere som pianisten Paul Bley og guitaristen Bill Frisell, og hist og her bidrager Jakob Bro selv med strenge og stemme. Og nu - efter en række gennemlytninger - er jeg lige så imponeret, som jeg er ambivalent. Det har noget at gøre med en spontanitet, som er gået fløjten. Udtrykket bliver ofte lidt for laboratorieagtigt, klart sagt ikke mindst på Knak-siderne, hvor meget bevæger sig i kølige lydflader og loop - hyppigt tilsat elektroniske beats. Så - jo, en på alle måder magtfuld manifestation, om end mindre også kan gøre det".


Information

d. 20. aug. 2012

af

af

Ralf Christensen

d. 20. aug. 2012

"Her er elegi for dirrende metalplader, et tag-fat for mikrochips og ja, disse drømmende forestillinger om verdener, der aldrig manifesterer sig. Og så hjælper det på benovelsen, at man får lov at høre Jakob Bros forlæg rent, inden de filtreres gennem Thomas Knaks kreativitet. Og erfarer med hvilken finesse og sans for detaljer og underspillet skønhed, at Knak opererer. Mens Bro på sin side synes at have lagt op til Knak, tænkt sine kompositioner til ham, skabt landskaber eller forestillinger, som Knak kunne få det diskret maksimale ud af. Uden de store armbevægelser, men med stor resonans. Noget så sjældent som et luftkastel med masser af substans".