Filmatiseringen af nobelprismodtageren Thomas Manns romanklassiker Huset Buddenbrook fra 1901 henvender sig læsere af forfatterskabet og mennesker med interesse for tysk litteratur. Samt folk, der værdsætter familiesagaer i mol og stort anlagte kostumefilm. Buddenbrooks, 2008 kan opleves som en levende bogillustration og derfor også formidles som en populær introduktion til romanværket.
I hansestaden Lübeck blomstrer handelslivet i midten af 1800-tallet. I særdeleshed har købmandsfamilien Buddenbrook succes og præger bybilledet med prangende hus og betydningsfulde æresposter. Men da patriarken dør, begynder dynastiet at smuldre. Den ældste søn Thomas har overtaget firmaet, men foretager fejlinvesteringer. Den yngste søn Christian er en ulykkelig ødeland, mens datteren Antonie er uheldig med sine fornuftsægteskaber. Og Thomas' søn viser ikke den ringeste interesse for købmandsskab.
Familien Buddenbrooks storhed og fald med farverigt selskabsliv og fejende dans, men også tidens gnavende tand og dødens uafvendelighed har filmiske pendanter i Orson Welles' epos "Familien Amberson", 1942 og Viscontis Lampedusa-filmatisering Leoparden, 1963. Og der er ekkoer af modvillige børn, der forventes at løfte familiearven, i Coppolas The Godfather, 1972 og såmænd også Pernille Fischer Christensens En familie, 2010.
Flot såkaldt storfilm, som er er meget respektfuld over for romanforlægget, men ofte mangler dramatisk fremdrift i de mange omhyggeligt arrangerede tableauer.