En detaljeret beretning om et års jagt- og eneboerliv i Tyskland. For jægere.
Forfatteren er en hollandsk kvinde, der i perioder flytter fra bylivet i Amsterdam til en nedlagt gård i den gamle Østtyskland. Her prøver hun at leve så tæt på naturen som muligt, især ved at gå på jagt. I bogen beskriver hun hen over et år, hvordan hun klarer det praktiske med madlavning, opvarmning og tøjvask. Og især skriver hun om jagten, hvor hun jager alt, som er lovligt, omkring huset, og tilbereder og spiser det til sidste stump. Hun skriver også om fællesjagter og kontakter til lokale folk. Den tæt skrevne fremstilling er en sammenfletning af egne oplevelser, ting hun får fortalt, og meget, som hun har læst. Ind imellem alt det praktiske er der mange tanker om det moderne menneskes forhold til naturen, om at slå andre levende væsener ihjel, jagtetik og jægeres kamp om revirer. Der er ingen illustrationer.
Forfatteren bringer mange oplevelser og detaljer, som andre jægere kan finde en læseoplevelse i, eller lære af. Men der er mange gentagelser og overflødige sætninger, og i nogle passager står meningen lidt uklart. Mange jagtlige og andre faglige ord er ikke dem, som almindeligvis bruges på dansk. Samlet set kan disse ting virke trættende for en læser.
Der er mange bøger med jagtberetninger, men få er så omfattende som denne. Men fx Freddy Wulff har skrevet bøger om sit jægerliv, bl.a. Professionel jægerVild jagt og Vild jagtDer er mange bøger med jagtberetninger, men få er så omfattende som denne. Men fx Freddy Wulff har skrevet bøger om sit jægerliv, bl.a. Professionel jæger og .