Bøger / faglitteratur

Camp Century : koldkrigsbyen under Grønlands indlandsis


Beskrivelse


Under den kolde krig byggede USA en militærbase under Grønlands indlandsis, der i al hemmelighed skulle opbevare 600 atommissiler rettet mod Sovjetunionen. Camp Century var officielt en forskningsstation. Om "byen under isen", set fra dansk synsvinkel.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 27. okt. 2017

Fascinerende og velformidlet fremstilling af Camp Centurys historie. Den amerikanske hærs atomdrevne forskningslejr lå under indlandsisen og har ved flere lejligheder skabt debat og kølet forholdet mellem USA, Danmark og Grønland. For historisk interesserede.

Videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfeldt Nielsen giver her den første samlede danske fortælling om "byen under isen". Fremstillingen dækker perioden fra fra 1959 frem til i dag. Man kan bl.a. læse om, hvordan USA i 1946 forsøgte at købe Grønland af Danmark, om anlægsarbejdet af Camp Century, om forskellige forskningsprojekter i og omkring Camp Century og hvordan Camp Century har været med til at forme forholdet mellem Danmark, USA og Grønland. Med noter og litteraturhenvisninger.

Yderst detaljerigt og velfungerende værk som på glimrende vis kombinerer faglighed og populærhistorie. Værket kommer godt omkring alle aspekter og redegør også fint for de truende miljøproblemer, som kan opstå, når byen, som alle troede for evigt ville ligge begravet under indlandsisen, igen vil dukke op til overfladen som følge af klimaforandringerne. Meget fint illustreret værk, som vil kunne anvendes af både fagfolk og almindelige læsere.

Der er skrevet et væld af artikler om Camp Century, men ikke meget nyere i bogform. I Forandringens vindeThule-sagen - løgnens univers finder man dog et bidrag fra forfatterne om emnet, og Thule-sagen - løgnens univers afdækker forbindelsen mellem Thulebasen i Grønland og dansk atompolitikDer er skrevet et væld af artikler om Camp Century, men ikke meget nyere i bogform. I Forandringens vinde finder man dog et bidrag fra forfatterne om emnet, og afdækker forbindelsen mellem Thulebasen i Grønland og dansk atompolitik.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 216 (2018)

af

af

David Kyng

Nr. 216 (2018)