Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Carlas hundeliv


Beskrivelse


Carlas højeste ønske er at få sin egen hund. Hun låner damens. Men den bliver kørt over. Det er Carlas skyld. Er muligheden nu forspildt?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2009

af

af

Vibeke Axelsen

d. 15. sep. 2009

Bogen kan læses fra 10 år. Indholdsmæssigt er den mest for piger.

Denne bog er en realistisk fortælling om to veninder Carla og Line (omkring 11 år?). De er begge to vilde med hunde, og Line er den lykkelige ejer af en boxer, Tulle. De er sammen, når Line lufter Tulle. Carlas højeste ønske er at få sin egen hund, men hendes forældre siger nej, så hun er meget misundelig på Line. En dag låner de en anden boxer, Bella. Det går galt. Bella bliver kørt over og bliver opereret. Den overlever mirakuløst, og da Bellas ejer efter en operation ikke kan passe den, indvilger Carlas forældre i at passe den. De indbyggede konflikter er mellem de to piger og mellem Carla og hendes forældre. Temaer som "at lyve" og "at stjæle" berøres. Bogen ender med at Carla får sin hund. Sproget er enkelt og letflydende med megen dialog. Man får et fint indtryk af de to piger, deres hverdag og af Carlas familieliv. Illustrationerne er handlingsunderstøttende sort/hvide tegninger i en enkel streg. Et enkelt af dem som en collage. Forsidebilledet og bagsideteksten er meget tro mod, hvad læseren vil møde i bogen.

Denne bog kan indholds- og genremæssigt sammenlignes med bl.a. bøgerne i serien Forglemmigej. Denne er dog lettere at læse.

Læserne får her en fin lille hverdagshistorie, som indeholder problemstillinger, der er genkendelige for børn i den alder. Samtidig er der lidt spænding, som giver den bid, og læserne vil føle med Carla og blive spændte på, hvordan det dog skal gå. Fin dobbelttydig titel.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 8 (2009)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 62, nr. 8 (2009)