Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Charlie på musiklejr


Beskrivelse


12-årige Charlie er en pige, der elsker at løbe på rulleskøjter, synge og skrive musik. Sammen med bedsteveninden Andrea skal hun på musiklejr i sommerferien. Måske kommer hun også tættere på den søde skater, Max?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2015

af

af

Maria Sjøblom

d. 1. okt. 2015

Charlie er en pige på 12 år, som er helt vild med musik. For piger mellem 10 og 13 år.

Charlies forældre er skilt. Hun bor på skift hos sin mor i en lille lejlighed i København og hos sin far i et hus. Hos Charlies far har hun en pap-storebror, der selv komponerer elektronisk musik. Han opfordrer hende til at arbejde videre med hendes gode sangstemme. Charlie er bedsteveninde med Andrea, som går i 8. klasse. Sammen står de på rulleskøjter, synger og skriver sange. De 2 piger deler alt og i sommerferien skal de på musiklejr sammen. Men da sommeren kommer og Charlie bliver vildt forelsket i Max, begynder der at komme noget imellem pigerne. Forsiden viser Charlie, der synger sammen med et foto af forfatteren. På bagsiden er der udover en lille introduktion til handlingen også et lille afsnit om forfatteren sammen med lovning på flere bøger om Charlie.

Det er sangerinden Szhirleys debut som forfatter, men mange kender hende fra MGP og fra DRs julekalender. Bogen slutter desværre inden det bliver rigtigt spændende. Alligevel får man lyst til at læse mere om Charlie for at få at vide, hvordan det videre går med musikken, kærligheden og venskabet med Andrea.

Der findes helt sikkert mere spændende bøger om at ville være sanger, fx Kirsten Sonne Harilds serie "The Oh My Godz". Denne bog vinder dog på sin mere realistiske indgangsvinkel til emnet, hvor man mærker, at Szhirley skriver ud fra sin egen erfaring.


Weekendavisen

d. 6. nov. 2015

af

af

Jannie Schjødt Kold

d. 6. nov. 2015