Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Cirklen sluttes


Beskrivelse


Fantasy. Pindsvinet Hugo og vindstrygerprinsessen Esmeralda fra Bagvendtslev tager ud for at finde den sjette krone fra Magtens Grævlinger. Den er skjult på en ø, som ingen har hørt om. Tante Mille og sørøverne er dog også på sporet af den sjette krone.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 22. aug. 2012

Dette 6. bind i serien Himmeløerne afslutter historien, og det vil ikke given megen mening at læse dette bind uden at have læst de øvrige 5 bind. Serien kan selvlæses af børn fra 10-12 år, og er velegnet til oplæsning for børn fra 7-8 år.

I dette afsluttende bind er Hugo og Esmeralda på jagt efter den sjette af Magtens Grævlingers kroner, og de finder den, og har opgøret med tante Mille, som ikke er hovedskurken. Det er derimod en fra den anden gren af Den Mørke Magis Sekt, nemlig den oprindelige grundlægger Galamathias Prikryg, men kampen vindes og øerne samles til en klode igen, så ting ikke længere falder opad. Det er en fin historie om det gode og det onde med dejlig megen magi og eventyr, der forløses fint i genrens ånd. Der er en gennemført let "gakket" tone i bogens handling, båret af et dynamisk og medlevende sprog. Sproget, navnene og begreberne fungerer rigtig fint i dette bind og serien, og det er sammen med dynamiske sort/hvide illustrationer seriens hovedattraktioner. Omslag med en kortfattet bagsidetekst præsenterer bogen ganske troværdigt i forhold til indhold.

Serien er i familie med serien En historie fra Kanten. Det er en fin fantasyserie, der kan bruges til oplæsning for de yngre fantasylæsere fra 7-8 år.

En fin afslutning på serien, der både kan bruges til oplæsning og selvlæsning for de yngre fantasy-læsere.



Informationer og udgaver