Denne tredje bog om Clarice Bean er en selvstændig fortsættelse af Clarice Bean, det er mig, 2004. Det er sjov underholdning for piger omkring 10 år, som kan lide hyggelige og humoristiske bøger i den uproblematiske hverdagsgenre. Da der et stort persongalleri at holde rede på, vil det være godt at have læst de forrige 2 bøger.
Den 3. bog ligner de tidligere bøger. En naiv barnlig forside, der passer godt til indholdet. Handlingen er tynd, og der sker ikke ret meget konkret, det er mere en oppustet og meget småsnakkende bog om stort og småt i Clarice Beans liv, hvor hun lever sammen med sin fortravlede store familie. Tv-serien og dens heltinde får også rigelig plads i bogen, med citater fra Ruby Redfords håndbog i overlevelse og spionguide. Store ting som fx at loftet falder ned i deres komfur, og veninden Betty flytter til Amerika, fylder ikke mere end hendes små bekymringer over skolens lærere og drenge og en forsvunden kattekilling En stor åben sats, små tegninger og en meget varierende typografi præger bogen, som dog har en del svære ord.
I sammenligning med de mange andre pigebøger vi har, viser den en nem løsning på pigers problemer.
En lidt tynd og lang historie, som kun vil være vedkommende for seriens læsere fra 10 år.