Denne romanbiografi om Constanze Mozart er skrevet udfra et ønske om at rehabilitere en af musikhistoriens mest udskældte kvinder - et ry, der nok stammer helt tilbage fra svigerfaderen Leopolds misbilligelse af alliancen mellem hende og hans søn. Nogle år efter Mozarts død giftede Constanze sig med den danske diplomat Georg Nikolaus Nissen. Rammefortællingen i bogen er den snart 80-årige Constanzes forberedelse til en mindemesse med Mozarts Requiem på 50-årsdagen for hans død. Hendes liv passerer revy, først de ni år sammen med Mozart, senere årene hvor hun som enke arrangerede koncerter og udgav Mozarts musik for at kunne forsørge sig selv og sine to børn. Og så årene med Nissen, hvor de under Napoleonskrigene måtte forlade Wien og rejse op til det krigshærgede København. Efter 10 år her vender de tilbage til Østrig, og her fuldender Nissen den første Mozart-biografi. Louise Bugge Laermann kommer vidt omkring (hvilket også fremgår af litteraturlisten) i sit forsøg på både at tegne et psykologisk portræt af Constanze og et troværdigt tidsbillede. Hun tager sig mange kunstneriske friheder, men bogen er et ganske underholdende bud på, hvordan begivenhederne kunne være foregået.