Bøger / skønlitteratur til børn

Da far var dreng - byggede han et rumskib


Beskrivelse


Billedbog. Far leger i haven. Han beslutter at bygge en raket. Det gør han efter halsbrækkende klatreture efter værktøj og i farfars træ. Far letter og flyver op på månen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Bråe Olesen

2006

Endnu en titel i forlagets serie af vendebøger med spiralrygge i A4 format. Lavet til oplæsning, hvor illustrationerne vises en gang på højresiden for oplæseren over teksten, og på venstresiden der vendes mod tilhørere. Dette er den syvende bog med titlen startende med "Da var var dreng". Andre titler serien i serien er fx Da far var dreng - var han i zoo. Billederne virker computerskabte, lidt stive og desværre savnes charme, varme eller kunstnerisk intention. De er farvelagt i klare og skarpe, heldækkende farver. De er naive og ligner i udtryksform i nogen grad børnetegninger, hvilket kan virke godt, men her synes jeg, at det er uden pointe. Teksten er snakkende og lidt friskfyragtig og fungerer nogenlunde. Der er på ideplanet lagt op til en fin lille historie om en dreng og hans fantasi, men den eksekveres uden skelen til de dramaturgiske ressourcer i ideen. Far leger i haven og bygger efter farefulde klatreture efter værktøj og i farfars stynede træ en raket. Fantasilegen leves helt ud, og far lander på månen. Han vinker hjem og spiser madpakken, inden han flyver hjem. Bogen kan læses for børn fra 4 år. Selvlæsning er næppe relevant, da de børn der vil kunne læse den, næppe vil vælge den. I udstyr og udtryk kommer bogen til kort overfor det vi ellers har og bliver tilbudt på billedbogsområdet. Forside passer til indhold.