Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dadler og dromedarer


Beskrivelse


13-årige Tekla er på charterferie til Tunesien med sin far og sin veninde Ulle. De to piger noterer, i Tænke-klubbøger, alt det, de i fremtiden skal undgå for at blive skøre og fortabte voksne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogens hovedpersoner befinder sig midt i puberteten, og den oser af det på en positiv måde, da synsvinklen udelukkende er den 13-årige Teklas. Hendes ukomplicerede og sunde tankegang oghandlemåde spidder mange af bogens voksne. Tekla er på charterferie med sin bedste veninde og sin far, kunstner og enkemand. De er taget til Tunis, hvor han vil male, og her oplever pigernecharterturismen for fuld udblæsning. Handlingen er bygget op omkring de to pigers venskab og deres mod og lyst til at gøre verden bedre, men savnet af moderen ulmer bogen igennem og først til sidstlukker faderen lidt op for posen og fortæller. Der er egentlig ingen dramatiske højdepunkter, men bogen fænger alligevel, da den er skrevet i et ungt og ukompliceret sprog af en karakter, der gør,at det virker ægte. Man kan næsten høre Tekla fortælle og forarges over de voksne turisters adfærd og føle hendes sympati for tuneserne, der bevidstløse pukler som små slaverobotter. Farvelagtomslag med de to veninder og entunesisk landsby i baggrunden. Bogen kan i uv-situationer anvendes inden for emner som fx identitet, barn/voksen og turisme, og som selvstændig læsning vil den iskolebiblioteket kunne læses og forstås af elever fra 6.-8. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Svanholm

d. 18. dec. 2018

Tekla er i Sverige kendt fra flere bøger, hvor man læser om hendes både besværlige og muntre opvækst alene med sin kunstmalerfar Tommy og om hendes og veninden Ulles langt fra kedelige syn påtilværelsen. I denne bog er Tekla blevet 13 år og skal med far og Ulle på ferie i Tunesien. Tekla og Ulle er udstyret med kritisk sans og notesbøger, hvori skrives alt det, de i fremtiden skal tagesig i vare for, og det er mest de fænomenale dumheder voksne, dvs folk fra 18 år og op, rabler af sig. Og det er ikke lidt på en selskabsrejse. Far rejser ud for at male og føle sig kosmopolitisk,mens Tekla og Ulle rejser ud for at gøre verden bedre og redde de ikke helt fortabte voksne fra den totale formørkelse. Hele rejsen med dens ture i det tunesiske, livet på hotel og på strand er setmed de to pigers øjne, og det bliver en tur, der bringer den gamle 'Se Neapel - og spis sovs til' i erindring. Det er meget morsomt, og børn fra 12-års alderen vil nyde at se deres egne meninger ogiagttagelserudtrykt klart og skarpt. Jeg ville godt have set de tidligere bøger på dansk inden denne, som nok kan læses selvstændigt, men alligevel. Danske børn havde haft et godt bekendtskab iTekla. Bogen er i en frisk og mundret oversættelse af Cecilie Falkenberg.