d. 13. sep. 2005
af
af
Lotte Lykke Simonsen
d. 13. sep. 2005
En fortælling fra en debutant, som målgruppemæssigt er svær at placere. Historien fortæller om den lille pige, Weronica, som drager ud i verden for at finde meningen med livet. Den eneste, som derhjemme tager sig rigtigt af Weronica, er hendes bedstemor. Og her tager fortællingen form som et eventyr. Som følgeskab på turen, får hun på et tidspunkt en talende plante. Weronica har De gyldne appelsiners land, som mål, der skal hun leve lykkeligt i 13 måneder, så kan hun hjælpe med at helbrede prinsen, som bor i landet uden glæde. Da Weronica efter mange kvaler er hjemme igen, dør hendes bedstemor, og Weronica, som på det tidspunkt ligger i en slags koma, ender med at blive så fortvivlet over døden og oplevelserne, at hun også dør. De to bliver begravet sammen. Og så er livets mening eller måske dødens, måske fundet? Historien er skrevet i et meget omstændeligt sprog, som på den ene side er meget voksenagtigt og på den anden side, irriterende forklarende. Teksten står i en meget komprimeret sats, der gør det svært for et barn at overskue siden. Historien kommer til at virke lidt for skematisk til, at den kommer til at leve som en fortælling. Bogens målgruppe er nok inden for de 10-13-årige, der har mod på en lidt svær bog.
