Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De tre arkitektiver


Beskrivelse


Inspireret af deres karismatiske lærer Miss Hussey beslutter de 13-årige klassekammerater Calder, Petra og Tommy at redde en af Chigagos markante bygninger The Reid House tegnet af selveste Frank Lloyd Wright fra nedrivning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ulla Møller

2006

Kan en bygning være et kunstværk? Det er det spørgsmål vennerne Calder og Petra som nogle måske kender fra Jagten på Vermeer stiller sig selv, da de sammen med Calders ven Tommy beslutter at redde "The Reid House" fra nedrivning. Svaret er ja, for huset er tegnet af en af historiens mest spændende arkitekter Frank Lloyd Wright. Forfatteren formidler på en gang en masse kulturhistorie og fortæller en spændende historie. Det er en fantasifuld og undertiden uhyggelig roman for læseheste fra 12 år, men den er også egnet til oplæsning i familier med halvstore børn, hvor man holder højtlæsningen i hævd. Historien udfordrer hele tiden læserens nysgerrighed. Jeg måtte hen til computeren mange gange for at læse mere om Wright, om pentoninoer, om Fibonaccis talrække og om bogen Den usynlige mand. Der er mange elementer der spiller en væsentlig rolle for fortællingen. Der er mystik, koder, sære sammenfald af begivenheder, stemmer fra fortiden og et bygningsværk der på forunderlig vis forsøger at gribe ind i sin skæbne, samt tegn der er lagt ud både i teksten og i de minutiøst udførte sort/hvide illustrationer. Grundstemningen minder mig om Maria Gripes bøger, specielt Skarnbassen flyver i skumringen. Samtidig er den en traditionel børnekrimi, hvor tre 13-årige ved at bruge hver deres særlige evner både redder et bevaringsværdigt hus og afslører et par forbrydere.



Informationer og udgaver