Professor i nordisk litteratur ved Københavns universitet, dr. phil. Aage Henriksen har gennem størstedelen af sit professionelle liv været stærkt optaget af Karen Blixens forfatterskab. I1965 udgav han Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen, hvor han med sideblik til andre emner, bl.a. Thomas Mann og Sophus Claussen, søgte at indkredse og fortolke dele af hendesforfatterskab. I nærværende bog føres dette videre, men i større perspektiv. Bogens fem kapitler ønskes set som en enhed, for "at udfolde de normbrydende erfaringer, litterær kunst og kunstneriskliv i de sidste 200 år igen og igen har ført ind i, og dernæst lægge en forståelsesramme omkring dem". Dette sker ved en gennemgang og analyse af Ibsens sidste værker, fra Rosmersholm til Når vidøde vågner, og af Karen Blixens Sidste fortællinger med sideblik til andre noveller. Og dernæst en præsentation af en del af det værktøj, litteraturvidenskaben nu kan benytte sig af i sinforskning og tolkning,videnssociologien, den psykiske forskning i det ubevidste og det underbevidste. Dertil kommer et afsnit om forfatterens eget forhold til Karen Blixen. En videnskabeliganalyse på højt niveau, ikke et nyt bidrag til Blixen-kulten. Litt.henv. meget kortfattede. Notehenvisninger.