De uforberedte

Min lykkelige barndom fortsætter her med forfatterens skildring af studentertiden i København, indtil han i 1931 blev mag. art., hensatte sig i tilpas ro og fred på noget, man nu om dage ville kalde en svensk ødegård, hvor han fik sin disputats gjort færdig, for derefter at tilbringe tiden 1934-38 i Paris som dansk lektor. Den atmosfære, han har opfanget på disse forskellige steder, forstår han at give videre i en virkelig fængslende skildring. Der »sker noget« alle de steder, han kommer hen, hvad enten hovedpersonen så er Valdemar Vedel eller en livsklog svensk bonde, for slet ikke at tale om de dramatiske år i Paris, hvor det trak sammen over hovederne på »de uforberedte« til den helt store katastrofe.

Læs hele vurderingen