Musik / rock

Dear unknown friend


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 23. feb. 2009

af

af

Ole Rosenstand Svidt

d. 23. feb. 2009

"Alt sammen udført med velfungerende, ofte let desperate leadvokaler, flotte korarrangementer, overraskende mellemstykker og opfindsom instrumentering. Teksterne kredser atter om især politik og religion og har bid og vid, men at dømme efter det titelløse bonusnummer er der håb forude".


DR musik

2009

af

af

Astrid Dynesen

2009

"Der er altså ikke sket meget siden sidst på William Blakes-fronten, hvilket selvfølgelig vidner om kvartettens særegne stilsikkerhed. Omvendt tigger ganen så småt efter nogle nye smagsvarianter, og The William Blakes har allerhøjest tæmmet peberkværnen lidt siden sidst".


Ekstra bladet

d. 21. feb. 2009

af

af

Thomas Treo

d. 21. feb. 2009

"Københavnernes kvikke opfølger markerer et mere modent forsøg på at forene forbilleder som The Flaming Lips og Arcade Fire. Gruppens rigt melodiske materiale får ofte popørerne til at flapre, men Kristian Leth er en svag sanger, og det psykedeliske popfyrværkeri fuser alt for abrupt ud i Eno-odysseer mod slut".


Politiken

d. 12. mar. 2009

af

af

Kim Skotte

d. 12. mar. 2009

"Heldigvis kan 2'eren, 'Dear Unknown Friend', på mange måder leve op til den høje cigarføring hos Kristian Leth, Frederik og Fridolin Nordsø samt nykomlingen Bo Rande fra Blue Foundation. Albummet byder på en stribe flot arrangerede popnumre, hvor det enkle spørgsmål om individets placering i verdensrummet tages op til kompetent og velformuleret behandling".


Berlingske tidende

d. 25. feb. 2009

af

af

Thomas Søie Hansen

d. 25. feb. 2009


Information

d. 11. mar. 2009

af

af

Ralf Christensen

d. 11. mar. 2009

"Den danske trio William Blakes omfavner endnu engang universet og lader kreativiteten strømme frit på deres andet, fine album ... Det er ikke en plade, man vil huske for voldsomt stramme kompositioner, men for omkvæd, der bider sig fast omkring lejrbålet - og for en generel åben æstetik, der omfavner altet og eksploderer egoet. En humanisme man kan svømme i og skråle med på".