Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Den døde engel


Beskrivelse


Krimi. Gustav og Laila ser et opslag, hvor englemodeller søges til en reklame. Gustav fatter mistanke til den fedladne og usympatiske chef, men Laila insisterer. Gustav finder en bedøvet Laila iklædt let englekostume samt et par mænd klar til optagelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2011

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 14. okt. 2011

Bogen er 4. bog om Gustav Columbo og hans kæreste Lajla. Bogen kan læses uafhængigt af de foregående bind. Den egner sig til læsetræning og frilæsning. Lix 11 - fra 6. klasse. Den stjålne slange, Død mand sladrer og Manden med hestehalen er de foregående bind.

Bogen er en krimi, der kan give læseren et spændende gys. Gustav og Lajla mangler penge og ser i Netto et opslag. Man søger englemodeller til optagelse til en ny Heavendrink. Gustav fatter hurtig mistanke, da de møder den fedladne og usympatiske chef Brad og hans sekretær, men Lajla insisterer, og vil have jobbet. Gustav udspionerer forinden mødestedet og personerne bag projektet. Ganske rigtigt viser det sig, at der er tale om en mand, der tjener penge på salg af børnepornografiske fotos. Gustav er modig og sætter efter manden, der har Lajla til optagelser. Han finder en bedøvet Lajla iklædt let englekostume samt et par mænd klar til optagelse. Gustav får tilkaldt hjælp, og mændene er gamle kendinge af politiet. Teksten er sat med store typer og er hurtigt læst. Bogen har en god komposition.

Minder om Døden i krypten i serien Let-krimi samt Dødens hus i serien Let-gys fra Cadeau.

Bogen er en velskrevet og spændende krimi for børn og unge. Den vil give en god læseoplevelse, idet den virker troværdig og handler om to unge, der mangler et fritidsjob og ganske uskyldigt bliver fanget ind af en spændende annonce om modelfotografering. Anbefales til indkøb og som tilbud til de unge, der trænger til læsetræning.