Deptford-triologien, Den femte rolle, Råbet fra balkonen og Undernes verden udkom første gang 1986/87, og udsendes nu i samme fremragende oversættelse. Som i Cornish-triologien af samme forfatter er det en historie der fortælles fra mange forskellige synsvinkler, der i sidste ende løber sammen i en afklaring af hele forløbet. Der starter i den lille canadiske flække Deptford omkring århundredeskiftet, hvor en snebold, kastet på det forkerte tidspunkt, får fatal betydning for den melankolske Ramsay, den selviske Staunton og den endu ufødte Dempster, en betydning Davies gennem de tre romaner vender og drejer i et univers der samtidig med en løsning af gåden bag det hele, giver et fascinerende billede af århundredets udvikling, gennem kriser, krak, krige og almindelig velstandsudvikling. Det der er mystisk i dag, er fuldt forklarligt i dag, har Davies udtalt og det er ud fra denne grundtese at triologien udvikler sig. En fascinerende roman, veloplagt, gnistrende og fængslende, sprænglærd og fyldt med humor og groteske optrin, alt blandet med sikker hånd af Davies, der hele vejen igennem holder fast i den røde tråd, og via mange sidehandlinger fører læseren frem til den endelige afklaring, som alligevel på sædvanlig Davies-vis er flertydig.