Den gamle mose er blevet fredet af menneskene så de truede frøer og tudser kan få et fristed, men alligevel er der mange farer der lurer, ikke mindst den indbyrdes rivalisering. Mejlhede Krog har her skrevet en dyrefortælling med allegoriske træk til en menneskelig verden og med små, knap så vellykkede anstrøg af biologisk lommefilosofi. Således lader forfatteren frøerne savne storken, fordi den jo kun tog de svage og syge frøer. Det må nok siges at være noget af en efterrationalisering. Bogen udgives som gul Dingo (3.kl.) i sværeste sværhedsgrad. Vi følger en ung frø på vej til den fredede mose, hvor den glæder sig til at skulle parre sig med hunnerne og ellers leve en sorgløs tilværelse under ledelse af en agtværdig huntudse, som går for at være landets ældste skrubtudse. Den unge frø finder dog snart ud af at selv om en mose er fredet er det ikke ensbetydende med at der er fred og ingen farer. Dorte Karrebæk har illustreret fortællingen i en munter og farverig streg som klart giver fortællingen et humoristisk løft. Bogen kan læses af børn fra 10 år og opefter med interesse for fortællinger med dyr i hovedrollerne.